FAQ
Skal sørge for at neglene får tid til at ånde uden lak på?
Nej neglene behøver ikke at holde pause eller ånde, det skal kun være fordi man selv ønsker at holde pause. Det er en myte at man skal give neglene tid til at trække vejret, neglene består af dødt keratin som ikke behøver at få luft. Hvis man får svamp på neglene, er man nødt til at holde en pause mens man får det behandlet.
Hvilke alders begrænsninger har i?
Du kan få lavet negle og øjenvippe extensions hvis du er over 13 år. Vil du have lavet permanent makeup skal du være over 18 år. Hvis man er under 15 år gammel skal man have en voksen med ind. Der er ikke alders begrænsninger på vores andre behandlinger.
Hvor lang tid holder neglene?
Holdbarheden af neglene varierer alt efter hvilken type negle man har fået lavet. Hvis man får lavet negle med helt almindelig neglelak holder de ikke så længe som med gel. Holdbarheden afhænger også af hvor meget man bruger hænderne og til hvad. Et forslag til hvis man skriver meget på computer eller mobil, undgå at bruge fingerspidserne.
- Gel-lak på hænder: 3-4 uger
- Kunstige negle: 3-4 uger
Efter 3-4 uger kan man komme ind igen og få lavet opfriskning på kunstige negle, eller få lavet ny gel-lak.
Hvordan kan man bruge hænderne når man har lange negle?
Neglene vil naturligvis blive lavet efter kundens ønske, men hvis du ønsker at få lavet lange negle og ikke ved hvordan man dog skulle kunne lavet noget med lange negle, så vil vi gerne anbefale at man starter med at få lavet korte negle så man kan vende sig lidt til det efterhånden som de gror ud. Hvis så kommer ind igen for at få lavet en opfyldning, kan vi lade det meste længden blive. På den måde vil du overtid vende dig til fornemmelsen af at have lange negle og hvordan man skal agere med dem.
Laver i også negle til neglebidere?
Ja, det gør vi i hvert fald , så book endelig en tid hos os. Du kan booke enten via telefonen eller online.
Kan man godt få lavet negle hvis man er gravid?
Det er ikke farligt at få lavet negle mens man er gravid. Det ved vi fordi det er blevet testet og dokumenteret. Det er dog en god ide at når du får dine negle ordnet, at du får dem lavet et sted som har god udluftning. Vi anbefaler også at man får lavet gelnegle da de ikke har så hidsige dampe som almindelig neglelak.
Kan man tage sol i solarie med kunstige negle?
Med kunstige negle kan man godt risikere at de skifte farve hvis de bliver udsat for kraftigt UV-lys, det kan godt være i solariet men det kan også ske hvis man tager på ferie syd på. Når kunstige negle bliver udsat for stærkt UV-lys kan de falme eller blive brunlige og det er altså derfor en god ide at afdække neglene, og dette kan gøres med et lag vaseline.
Hvad er forskellen på almindelig neglelak og gel neglelak?
Gelneglelak er blevet mega populært henover de sidste 4-5 år da det giver et godt alternativ til almindelig neglelak. Helt almindelig neglelak vil typisk tage 20-30 min om at hærde. Der er gel-lak lidt anderledes da det hærdes af en UV-LED lampe som kan klare hærdnings processen på et par minutter. Det betyder at man med UV lampen kan hærde lakken næsten med det samme. Gel-lak skal ofte lægges på af en professionel som er uddannet i denne specifikke type lak som også bringer prisen lidt op. Til gengæld har gel-lak en lang række fordele:
- Flot finish
- Gel-lak skaller ikke, medmindre der er sket en fejl underpålægningen
- Gel-lak holder meget længe
Hvad skaber bobler eller skaller mine gel-lak negle?
Hvis du oplever at din gel-lak bobler eller slipper i kanterne er det sandsynligvis på grund af at der er blevet lagt for tykke lag på. Når man ligger gel-lak på skal man sørge for at det første lag man lægger på er så tyndt som man kan få det. Det skal næsten være gennemsigtigt. Hvis du oplever at lakken ikke bobler men skaller af, kan dette skyldes man ikke har fået filet neglen før lakken blev påført. Det er også en rigtig god ide at ligge et forsejlene lag på kanten af neglen. Du får derved forseglet kanten af lakken så den ikke skaller af så let. Alle negle er forskellige og der kan derfor nogle gange være brug for ekstra omtanke i forhold til hvordan lakken ligges på.
Hvordan får jeg mine eyelash extensions til at holde længe?
Du skal undgå at få vand på dine øjne i de første 48 timer. Især i de første 48 timer, men også efterfølgende, skal du undgå at tage i dampbad, sauna eller andre steder hvor limen kan blive udsat for varme og fugt. Når man ligger mascara på øjenvipperne slider på dem så det bør også undgås. Det er dog en god ide at børste vipperne med en maskara børste, gerne dagligt, for at rengøre dem og separere hårene.